Amalie Szigethy

Indkøring af vuggestue

lørdag | 09.10.2021

Indkøring

Så kom dagen, hvor Hannah skulle starte i vuggestue. Jeg husker tydeligt, da Josephine skulle starte i vuggestue. Jeg var RÆDSELSLAGEN. Jeg syntes slet ikke, at mit lille barn skulle i vuggestue, men på den anden side så havde jeg SÅ meget brug for tid til mig selv. Så jeg følte mig så splittet. Jeg sidder med samme følelse med Hannah. Josephine var 16 måneder, da hun startede i vuggestue. Hannah er kun 10 måneder. Jeg synes, det er en mega stor kontrast sammenlignet med Josephines start. MEN jeg synes også, at der er kæmpe forskel fra barn nr 1 og så til barn nr 2. Jeg synes klart, at man så skal tage udgangspunkt i hvilket barn man har og barnets udvikling.

På den anden side så er der forældre, som SKAL arbejde. Forældre, som faktisk ikke har andre valg end at kysse deres små babyer / børn farvel og sende dem i daginstitution. Jeg er heldig, fordi jeg selv kan bestemme. Men åh du milde gud. Jeg synes næsten, at Hannah lige er kommet ud af min mave og jeg lå der på Hillerød hospital i den største lykke-bobbel. Det er gået SÅ sindsygt stærkt.

Nu er hun startet i vuggestue og hun elsker det ikke ligefrem. Faktisk græder hun hver gang jeg går og 2 af gangene har pædagogerne ringet efter mig. Når jeg har afleveret Hannah, så sætter jeg mig ud i min bil lige ved siden af hendes stue, med min computer og telefon og prøver at nå alt det, jeg skal nå på en hel dag på de 30 min. jeg skal være væk, inden jeg henter hende igen. DET FØLES SÅ VILDT. Altså at sidde uden begge mine piger og rent faktisk kan ringe eller besvare beskeder uden at blive kaldt på, hevet i, eller have gråd i ørene. Jeg kan huske, at jeg græd, da jeg skulle forlade Josephine i vuggestuen, men jeg synes faktisk, jeg er ret cool med Hannah og har lært utroligt meget de 5 år, jeg har haft som førstegangsmor.

Jeg ser frem til næste uge; hvordan Hannah klarer den i vuggestuen, om hun falder til,  og om jeg mon får et par timers fri til mig selv? Det er altså lidt spændende efter 10 måneders barsel.

 

 

 

 

 

Seneste indlæg

Nyeste kommentarer

Kategorier

Amalie Szigethy

Jeg er lige nu aktuel med TV-serien “Forsidefruer” og her på bloggen skriver jeg om mit liv, mine skønne døtre og fra tid til anden vil du også kunne finde et godt tilbud fra én af mine fantastiske samarbejdspartnere.

1 kommentar

  1. Annelise Abrahamsson

    Hej Amalie
    Er der en særlig grund til at jeg ikke kan følge dig på Instergram.
    Venlig hilsen

    Svar

Send kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Pin It on Pinterest

Del indhold